baby

Vuggestuestart

Indeholder reklamelinks – reklamelinks er markeret med*

D. 12 august startede Charlie i vuggestue. En start jeg havde frygtet længe, da der i tiden op til hans vuggestuestart, havde været meget snak i medierne om mistrivsel i institutionerne. Min frygt forsvandt heldigvis hurtig, da vi har haft en fantastisk start og Charlie går på en stue med søde, dygtige og kompetente pædagoger. Jeg afleverer ham med en god mavefornemmelse hver dag.

Første uge gik over al forventing. Charlie legede med alle de andre børn og registrerede nærmest ikke når jeg gik. Denne her uge har været lidt anderledes. Han har grædt hver morgen jeg er gået fra ham, det gør sgu ondt i mit moderhjerte. Det er dog en ganske naturlig reaktion, da der sker så mange nye ting og han er i gang med at finde ud af, at han skal være adskildt fra sine forældre et par timer om dagen.

Han er heldigvis glad resten af timerne i vuggestuen, så jeg håber på at den svære seperation om morgenen, snart forsvinder for den er hård kost.

Trods det hårde farvel om morgenen og en dårligere nattesøvn grundet mange nye indtryk, er indkøringen kørt som smurt og heldigvis for det. Vi har haft god tid til at indkøre ham, haft ro i maven og samtidig haft tiltro til pædagogerne. De 3 faktorer tror jeg har spillet en stor rolle i forhold til den gode start.

Som uvidende førstegangs mor og dermed også førstegangs mor til et vuggestue barn, vil jeg lige dele de ting der har været uundværligt til en god vuggestuestart:

  • Først og fremmest er tålmodighed the keyword, når vi snakker om en god inkøring. Rom blev ikke bygget på en dag og det samme gør en god relation, mellem barn, forældre og pædagoger heller ikke. Det tager tid at skabe tillid til nogle nye mennesker, der pludselig har ansvaret for ens kæreste eje i dagstimerne.
  • Vær forberedt på at dit barn pludselig bliver en del beskidtere end han/hun før har været. Der bliver leget på legepladsen, spildt saftevand og kastet med sand. Derfor skal du huske en masse skiftetøj til den bette.
  • Hvis dit barn er meget mor/far syg, kan det måske være en hjælp at medbringe noget der minder ham/hende om jer. Jeg havde i dagene op til vuggestuestart sovet med en sutteklud i min bh. På den måde lugtede den af mig og min mælk, noget trygt for Charlie. Vi har ikke fået brug for den, men den var meget rar at have i baghånden, hvis nu opstarten havde været svære.
  • Sørg for at have navn på alle jeres børns ting. Vi har lige bestilt en masse navnemærker og navnesutter hjem fra Byhappyme* Vi har købt 200 navnelapper* & 3 navnesutter* til under 300 kr., det er fandme billigt! Byhappyme kører lige nu med et kæmpe udsalg, med op til 40% på stort set alle varer. Udover navnelapper og navnesutter er de også ret kendte for deres navnebestik, som jeg MÅ have fingrene i. Bestikket kan i købe her*.
  • Sidst men ikke mindst er det vigtigt med et godt sæt regntøj til din baby, uanset alderen. Selvom de helt små formegentlig ikke bliver smidt ud i regnen, kan man godt regne med at måsen bliver placeret i en halv våd sandkasse eller gynge.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *