Bryllup

Bryllupskjoler på budget #1

1. Køb her  2. Køb her 3. Køb her 4. Køb her 5. Køb her

Som nogle af jer måske kan huske, gik Lasse på et knæ tilbage i November. Vi har egentlig været ret langsomme om at planlægge noget, da vi har haft ret babytravlt. Vi er egentlig ikke kommet meget videre, udover at vi ved, at vi vil giftes næste år hvis det er muligt.

De fleste piger drømmer nok om et ægte prinsessebryllup, men med en SU-indkomst skal vi altså lede langt efter det store slot og den dyre designerkjole. Selvom jeg ville ønske at vi havde et stort bryllupsbudget ærger jeg mig ikke. Jeg skal giftes med mit livs kærlighed og det lille budget gør os tvunget til at tænke kreativt i forhold til brylluppet.

Jeg er så småt begyndt at danne mig et billede af hvilken kjole jeg vil have. Der bliver lavet uendelig mange smukke brudekjoler, men de fleste af designerne ved også hvad de skal tage for dem. Bryllup er en stor dag, men jeg har hverken råd eller er interesseret i at bruge hele vores bryllupsbudget på en kjole der kun skal bruges en aften.

Heldigvis findes der faktisk high street brands der sælger brudekjoler til en overkommelig pris. Jeg har her samlet 5 fine brudekjoler fra Asos til under 2000 kr.

Jeg kommer til at dele mange flere bryllups tips og tanker her på bloggen, så bliv hængende 🙂

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *