Alt og ingenting

Glimt fra vores påskeferie

Selvom jeg egentlig har “fri” hver dag eller rettere sagt aldrig holder ferie fra barlsesboblen, er der alligevel noget helt specielt over de dage Charlie og jeg har sammen med Lasse når han har ferie. Det der med, at tage tingene i et yderst langsomt tempo og kun skulle nyde hinandens nærvær er noget der virkelig tiltrækker mig. Jeg har haft en skøn påske. Hvor heldige har vi lige været med vejret?! Jeg kan umulig være den eneste der har brugt 90% af mine vågne timer udenfor.

I torsdags tog min lille familie og jeg ned til min svigerforældre der bor på Fejø. Jeg bliver altid ramt af ny energi i det sekund jeg sætter mine fødder på øen. Jeg ville nok få økulder af at bo der, men at være besøgende i et par dage er guld værd.

Vi var dernede med min svoger og Charlie har i den grad fået opmærksomhed af både hans bedsteforældre, onkel og forældre. Han har fået en lille babygynge i deres have, som han i den grad synes er en fest.

Vi har ikke lavet det helt store på Fejø udover, at spise en masse is og mad, gået mange ture og ikke mindst nydt hinandens selskab samt ladet energi op inden hverdagen igen melder sin ankomst. Lige som det skal være. Vi tog dog et smut forbi en gård på Fejø, for at se på nogle nyfødte får. Charlie er nået til en meget nysgerrig fase og fandt fårene utrolig interessante.

 

Charlie kan endnu ikke sidde helt op af sig selv, så vi måtte ikke køre længere end 40 minutter ad gangen, for at skåne hans ryg mod autostolen. Vi var derfor nødsaget til at tage et stop frem og tilbage fra Fejø. På turen derned stoppede vi i Næstved og fik en kop kaffe. På vejen hjem stoppede vi i Køge, som er en virkelig undervuderet by. Byen er fyldt med små fine huse, en flot havn, lækre restauranter og en utrolig hyggelig gågade, her kunne jeg godt se mig selv bo!

 Igår var vi til påskefrokost hos min moster, som havde sørget for det helt store festmåltid og en utrolig elegant bordopdækning. Jeg har spist så meget mad de sidste par dage, måske burde jeg egentlig også komme igang med at træne, jeg har bare altid så mange gode undskyldninger.

I lørdags fik vi for første gang et ægte grin fra Charlie (i kan se det her). Det var det sødeste lille grin der varede i flere minutter. Vi har forgæves prøvet at få ham til at grine i månedsvis, men det var først i lørdags vi rigtig har fået det set.

 Jeg håber i har haft en dejlig påske og tilbragt den med dem i holder af.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *