baby mommylife

6 måneder som Charlies mor

Nu er Charlie et halvt år. Tiden flyver af sted, men med hvad det ved jeg ikke. Det meste af tiden går jo med at skifte ble, amme, pusle og nusse. Dagene kan føles uendelige, når man har skiftet den 10. ble inden kl. 11, men alligevel sidder jeg nu og undrer mig over hvor tiden blev af.

Jeg nyder at være på barsel, det gør jeg virkelig, også selvom at jeg til tider kan savne at komme ud og socialisere mig mere end jeg gør. Jeg elsker at kunne tage tingene i mit og Charlies tempo, uden at skulle nå noget. Faktisk er jeg blevet så vild med barsel, at jeg allerede nu har ondt i maven over at min barsel slutter i August. Måske lige tidligt nok at tage sorgen på forskud, men ikke desto mindre er det sådan jeg har det.

Et halvt år er der gået siden jeg blev Charlies mor og lad mig lige starte med at sige til alle jer nybagte mødre, det bliver nemmere.

Man har altid hørt at det er hårdt at være nybagte forældre, men ingen ved hvordan det er før man selv er i det, det vidste jeg i hvert fald ikke. For det er hårdt, men hårdt på en anden måde end jeg havde troet. Hårdt at man fra den ene dag til den anden, har ansvaret for et andet menneske og samtidig er nødsaget til at ændre sine egne behov. Jeg skal stadig lære det, men jeg bliver bedre og bedre som tiden den går.

Det er hårdt at blive vækket mange gange om natten, hårdt at bekymre sig konstant og endnu mere hårdt at leve op til sine egne forventninger som mor. Men uanset hvor kliche agtigt det kommer til at lyde, er det alt “besværet” værd. Igår tog jeg mig selv i at fælde en lille glædes tåre over hvor dejligt et barn, Lasse og jeg har lavet. Aldrig har jeg oplevet magen til sådan en kærlighed, jeg har til Charlie. Jeg er dybt forelsket i Lasse, men det er en helt anden form for kærlighed jeg har til Charlie, det kan slet ikke sammenlignes.

Jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed, som jeg har haft de sidste 6 måneder. Jeg gør mit ypperste, for at være den bedste mor over for Charlie, men det er som om at det bedste aldrig er godt nok. Det er noget af en opgave at blive mor og jeg har lært at det er helt normalt at føle sig utilstrækkelig. Det er noget jeg arbejder med hver dag, for jeg ved jeg er en god mor, det er bare noget jeg skal blive bedre til at huske mig selv på, når jeg bliver ulykkelig og ikke føler at jeg gør det godt nok!

Forleden dag så jeg en bekendt, der lige havde fået en baby. Hendes baby var så lille og jeg kunne knap nok huske at Charlie har været så lille. Der sker så meget med ham her for tiden. Ikke nok med at han allerede er et halvt år og har en kampvægt på over 8 kilo, imponerer han os dagligt med nye ting han kan. Lige nu er han igang med at teste samtlige lyde af, nok ikke noget andre mennesker ville blive stolte af, men som forældre sidder vi og klapper vores hænder, hver gang han lærer noget nyt.

Han er ikke en lille nyfødt baby længere, der sover 20 timer i døgnet. Han er en stor baby, der bliver stiktosset hvis han ikke kan følge med i hvad der sker. Selvom det var nemmere dengang han sov meget, er det heldigvis en del sjovere at være mor til en baby på et halvt år, frem for en nyfødt. Nu giver han noget igen. Lige nu er han utrolig glad for tittebøh legen, så den bruger vi meget tid med.

Jeg elsker at være Charlies mor og ønsker ham kun det bedste. Jeg er så stolt af at Lasse og jeg har lavet ham. Det har uden tvivl, været den hårdeste opgave jeg nogensinde har været på. Konstant søvnunderskud, FOMO i forhold til mine veninder og det at lære at man stadig skal være kæreste og ikke kun mor. Det er fandme svært, men det er heldigvis meget nemmere idag, end det var for blot et par måneder siden. Desuden vænner man sig søvnmangelen, så det genere mig ikke så meget længere.

Jeg bliver dagligt klogere på hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. I starten var jeg så forsigtig med alting. Jeg turde ikke hive en body ned over hans hoved, og jeg tændte lyset hver gang han skulle have mad om natten, i frygt for at jeg skulle falde i søvn. Det er jeg slet ikke bange for mere, drengen skal jo have tøj på og herregud, han dør ikke hvis jeg falder i søvn, mens han får mad.

Jeg er endelig nået til et stadie, i min “nye” rolle, hvor jeg føler mig godt tilpas som mor. Charlie og jeg har lært hinanden at kende, vi har vores rutiner og jeg har endelig overskud til at være en god kæreste igen. Jeg slås stadig med følelsen af at være en dårlig mor, men følelsen bliver mindre og mindre for hver dag der går. Alt i alt, føler jeg faktisk at jeg har ret godt styr på det, heldigvis! Charlie og jeg trives og vi nyder (næsten) hvert et øjeblik sammen.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *