baby mommylife

Ulykken der bare ikke måtte ske

Som nogle af jer måske ved, befinder min lille familie og jeg os lige nu i Dubai. Vi lever som badenymfer og nyder godt af vores all-inclusive pakke. Formålet har hele tiden været at komme ned i gear og lige få et afbræk fra hverdags hamsterhjulet, som kører på højtryk når man har en lille baby. Vores ferie startede dog ikke som ønsket, da vi blev ramt af en lidt voldsom ulykke, der kunne havde endt meget galt, på vores første dag.

Jeg plejer ikke at være sart i forhold til hvad jeg deler, men jeg har faktisk været i tvivl om jeg skulle dele denne oplevelse med jer, da jeg ikke har vidst hvor alvorlig situationen har været. For nogle vil det virke som om jeg er for pyldret og bare skal slappe af, men for Lasse og jeg har denne oplevelse været meget traumatiserende.

I torsdags da vi havde fået morgenmad, tog vi vores badetøj på og smuttede ned mod poolen. Både Lasse og jeg havde set meget frem til vores første tur i poolen, sammen med Charlie. Vi når dog ikke så langt, for på vej til poolen opdager jeg at der sidder noget fast i barnevogns hjulet. Jeg prøver at vikle snoren ud af hjulet, da jeg pludselig får tippet barnevognen. Jeg når slet ikke at reagere før Charlie ligger med hovedet nede i asfalten. Han skriger alt hvad han kan og jeg skynder mig at tage ham op, for at trøste ham. Jeg opdager hurtigt at min t-shirt er fyldt med blod, som kommer fra Charlie.

Jeg får hurtig tjekket ham og det viser sig at han har slået hul i læben. Der er heldigvis ikke andre synlige skræmmer i ansigtet. Vi får tilkaldt en læge, da sådan et styrt godt kan være voldsomt for sådan en lille mand. Hun kan heldigvis ikke se nogle skader, men vi bliver bedt om at holde ekstra øje med ham, i tilfælde af at han har fået hjernerystelse.

De efterfølgende timer virker han fuldstændig upåvirket, men da han om natten, for første gang tager en lur på 10 timer, uden at vågne, bliver vi rigtig bekymrede. Charlie har det helt fint nu og vi slap med chokket. Varmen har gjort ham træt og hans lange lur havde heldigvis intet med slaget at gøre.

Jeg har brugt de sidste 2 dage på at bekymrer mig, for det er ikke til at sige hvordan han har det, når han ikke selv kan fortælle det. Jeg er blevet dødsens angst for at der skal ske ham noget og jeg kan slet ikke klare tanken om at jeg har forskyldt ham skade. Jeg har haft så dårlig samvittighed siden episoden, også selvom jeg godt ved at det var et uheld. Heldigvis er børn ret hårdføre, men Charlie er mit ansvar og når det er første uheld, kan man ikke lade vær med at blive skide bange.

Vi er ovenpå igen og prøver at nyde resten af ferien, ovenpå den traumatiske oplevelser. Andre forældre der har været skyld i nogle ulykker?

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *