baby gravid mommylife

5 TING DU KAN KOMME UD FOR EFTER FØDSLEN #1

Det første toiletbesøg

Når man lige har født og presset en 3-4 kilo tung guldklump ud, skulle man tro det var piece of cake, at aflægge det store besøg på toilettet, men næ nej, det er mildest talt ganske smertefuldt, især hvis man lige har fået et par sting oveni købet. I mit tilfælde var det at skide efter fødslen, meget værre en selve fødslen. Faktisk var det så smertefuldt at tømme ryggen, så jeg ikke sked de første 9 dage efter fødslen (too much sharing?). Jeg følte hele mit underliv var ved at falde ud, og at mine sting vil springe hvis jeg pressede. Jeg brugte mange ulykkelige og smertefulde timer på toilettet, de første dage efter fødslen, men det var først efter et par dage med spandevis af afføringsmidler, at der kom hul igennem.

Efterveer

Som om flere døgn med veer, ikke skulle være nok, bliver mange også berriget med efterveer, de første par dage efter fødslen. Efterveer er en god ting, der sørger for at livmoderen trækker sig ordentlig sammen, men det er pisse irriterende at døje med dagene efter fødslen, da man er voldsom smerte mættet ovenpå sådan en oplevelse. Efterveer mærkes ikke af alle, men jeg led meget af dem.

Hæmorider

Hvorfor hæmorider er sådan en tabu belagt emne, ved jeg faktisk ikke, for det er en ganske normal ting, især under en graviditet og efter fødslen. Når man presser under fødslen, kan man nemt lige få presset en lille udposning aka en hæmoride med ud. Den (eller de) er ikke spor farlig, men blot endnu en ting, der er pisse irriterende at slås med, i tiden efter fødslen.

Angst for alt

Når du som førstegangs fødende står med dit mikroskopiske vidunder i armene, efter 9 lange måneder, rammer en pludselig angst dig. I mit tilfælde var jeg bange for alt der omhandlede Charlie, det første lange stykke tid efter fødslen. Jeg turde ikke at sove med lyset slukket, for tænk nu hvis jeg ikke kunne se hvis der skete ham noget og jeg sov knap nok fordi jeg var bange for om jeg ikke kunne høre ham, hvis han stoppede med at trække vejret. Jeg var konstant bange for at han skulle dø og lige så bange for selv at dø, så der ikke var nogen til at tage sig af ham. Angsten rammer mig stadig, men jeg er blevet bedre til at håndtere den.

Mangel på den overvældende kærlighed

Mange tror at man bliver overvældet med kærlighed, i det sekund man får sin lille ny i armene. Det er sikkert også tilfældet hos de fleste, men ikke hos mig. Jeg har altid været glad for Charlie, men kærligheden er først kommet løbende med at jeg er faldet på plads, i min nye rolle som mor og har lært ham at kende. For mig var det utrolig overvældende at blive mor og have ansvaret for et andet menneske. Jeg var stensikker på at jeg ville blive smaskforelsket i Charlie, i det sekund jeg fik ham i armene og jeg var derfor meget ulykkelig, da jeg ikke var overvældet med kærlighed til ham, det første stykke tid. Jeg var bange for at jeg aldrig ville komme til at elske ham, samtidig med at jeg følte mig som en elendig mor. Idag elsker jeg Charlie over alt i verdenen, og har sideløbende fundet ud af, at det er ganske normalt ikke at elske sin baby fra starten. MAN ER ALTSÅ IKKE EN DÅRLIG MOR, HVIS MAN IKKE STRAKS ER OVERVÆLDET MED KÆRLIGHED TIL SIN BABY.

Læs anden del her

You may also like...

1 Comment

  1. Sissel says:

    Åh, er så Mega enig. I det hele! Venter lige nu på lillebror og det jeg “frygter mest” i forbindelse med fødselen er toiletbesøgene efter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *