mommylife

“Sådan en mor bliver jeg aldrig!”

“Sådan en mor bliver jeg aldrig!” eller “Det kunne jeg aldrig finde på at gøre, når jeg bliver mor” var to sætninger jeg var rigtig god til at sige, inden jeg blev Charlies mor. Jeg havde nogle helt urealistiske idealer, om hvad jeg troede det ville sige at være mor. Jeg regnede med et konstant overksud og en altid pædagogisk tilgang til børneopdragelse. Overkud, havde jeg en del mere af, inden jeg blev gravid, dengang jeg kun skulle bekymre mig om valget mellem Ben&Jerry eller mælkesnitter til en lille eftermiddagshapser. Det er fantastisk at have en lille baby, men det er pissehårdt og den lille mængde overskud jeg har tilbage, når jeg for 3. dag i streg kun har sovet sammenlagt 4 timer, bliver brugt på at give Charlie al den kærlighed jeg har. Jeg har efterhånden været presset et par gange og af og til tager jeg mig selv, i at gøre en masse ting, som jeg før i tiden aldrig havde troet jeg ville gøre, når jeg blev mor.

1. Hvis der er en ting der kan få Charlie til at falde til ro, udover hans mors frodige babser, så er det fjernsyn. Normalt bryder jeg mig ikke om skærmtid når de er så små, men Charlie falder helt i staver når han ser alle farvene og hvis det lige kan give Lasse og jeg 5 minutters fred til at nyde vores mad, så kan jeg godt finde på at overgive mig. Efter jeg har fået Charlie, har jeg lært at sætte pris på varm mad, for 6 ud af 7 dage spiser jeg min aftensmad kold. Det er utroligt hvordan Charlie altid kan time en brun ble eller et hysterisk anfald med aftensmaden. En bøf smager altså bare bedre når den er varm, så når der er kød på menuen, ender det tit med at blive movie dinner, hvor Charlie lige kan få lov til at se med i 5 minutter, mens vi guffer maden i os.

2. Jeg hader mig selv for at blive frustreret og til tider sur på Charlie, men når klokken rammer 23 og jeg ihærdigt har prøvet at få Charlie til at sove i 4 timer, kan jeg godt føle at det hele er ved at boble over. Det er på netop disse tidspunkter at jeg ihærdigt prøver at tage en dyb indåndning og give barnet videre til sin far. Please sig at jeg ikke er den eneste mor, der godt kan gå hen og blive lidt knotten, når ens baby ikke vil sove?

3. Under min graviditet, var jeg stensikker på at jeg stod oppe i træningscenteret, hver dag kl. 12 med min lille baby, lige så snart jeg havde fået grønt lys fra min læge. Det kan man ikke ligefrem sige er tilfældet. Jeg troede aldrig jeg ville acceptere de flotte mor håndtag og store fødehofter (som Lasse så pænt kalder dem.) Jeg kunne da godt ønske mig en flot trænet krop, men det er altså ikke første prioritet lige nu, for jeg vil 1000 gange hellere bruge tiden på at smovse pizza og kysse min baby, istedet for at stå halvhjertet, nede i fitteren og løfte kettlebells.

4. Jeg var helt sikker på at jeg ville blive en af de mødre der tog det super cool, når ens baby begyndte at skrige på de mest ubelejlige tidspunkter, men det gør jeg ikke. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået i grønt afdelingen i netto, kl 16:30, og røv-fucking-kamp-svede fordi jeg har haft en utrøstelig baby i armene. Det er altså en del lettere at være tilskuer til babygråd, end selv at være i action og stå med en hysterisk baby.

Jeg har efterhånden fundet ud af at det er okay at være en smule upædagogisk engang imellem og det ikke er værd at tage alle kampe op. Nogle gange springer jeg over hvor gærdet er lavest, men hvis det kan hjælpe med at få hverdagene til at køre på skinner, ser jeg ikke de store problemer med f.eks. 5 minutters tv (så længe han ikke bliver overstimuleret).

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *