Alt og ingenting gravid Tanker

Et rimelig vildt år – Tak 2018

Nu nærmere vi os med hastige skridt årsskifte, og derfor vil jeg lige gøre status på 2018, for hold nu op, 2018 har uden at lyve, været det vildeste år i mit liv. Jeg havde kun 1 nytårsforsæt sidste år og det var at gøre mere af det, der gør mig glad og for første gang i hele mit liv har jeg formået at efterleve mit nytårsforsæt.

Efter mange overvejelser, startede jeg i januar min blog og d. 12.01.18 udgav jeg mit første indlæg. Da jeg startede med at blogge, vidste jeg ikke rigtig hvilken vej jeg skulle gå med min blog. Efter jeg i marts offentliggjorde min graviditet, faldt det mig dog meget naturligt at skrive om graviditeten og mit nye liv som mor, og det er jeg blevet ved med siden da. Det er heldigvis gået rigtig godt med min blog og jeg er super taknemlig for alle jer og især min faste læsere, der trofast følger med, både på min blog og min instagram.

Jeg brugte stort set de første 2-3 måneder af 2018 på at ligge i sengen, 1. trimester viste sig nemlig fra sin grimme side, med opkast og kvalme i lange baner. Det var svært at holde på vores store hemmelighed, især over for venner og familie, derfor var det en stor lettelse, da jeg den 30. marts endelig kunne offentliggøre min graviditet.

D. 8 april var vi til kønsscanning hos Jordemoderhuset. Både Lasse og jeg var ret sikker på hvilket køn vi ventede os, og vi blev hurtigt bekræftet i at vi ventede os en stor sund dreng. Nu begyndte navnejagten og det skulle vise sig at være noget af en udfordring, vi overvejede bl.a. de her navne, men endte med Charlie, da det var det eneste navn vi kunne blive enige om.

Dagen efter kønsscanningen tog vi til Paris, for at nyde vores sidste kæreste ferie, inden michelin oplevelser skulle skiftes ud med Disneylands besøg. Lasse havde i den grad flottet sig med hotellet, der bl.a. havde spa, og i den anledning fik jeg posted mine første mavebilleder. Tænk jeg dengang synes min mave var blevet stor, little did i know.

16 uger henne

I slutningen af juni, blev jeg sygemeldt fra mit arbejde, da graviditet og et hårdt fysisk arbejde ikke går hånd i hånd. Selvom det var hårdt at sige farvel til min arbejdsplads så tidligt, var det for det bedste og min krop var hurtig i bedring, da jeg stoppede med at arbejde. Lige pludselig havde jeg ikke andet end tid mellem hænderne og det gav mig mulighed for at skrive om et meget efterspurgt emne, nemlig om at blive forældre i en ung alder, faktisk var det så efterspurgt at jeg skrev endnu et indlæg om samme emne for blot et par uger siden, i kan læse det her.

Sommerens hede kom vidst bag på os alle sammen, og jeg skal love at fortælle jer at det er pænt nederen at være højgravid i det der føles som 100 graders varme, det var vidst et mirakel at jeg ikke fik vand i fødderne og hænderne. Lasse havde heldigvis ferie i hele juli, hvor vi stort set boede på stranden, blot for at jeg kunne køle af.

Da Lasse ikke havde ferie længere gik tiden langsommere end nogensinde før. Alt jeg kunne tænke på var baby, og jeg gik egentlig kun og ventede på at føde. Faktisk gik tiden så langsom, så jeg var nød til at lave en liste med ting jeg kunne lave, mens jeg ventede.

D. 25. august blev jeg overrasket med et kæmpe babyshower, af de dejligste venner og familie.

D. 4. oktober kom dagen jeg havde ventet på hele året, nemlig fødslen af min lille dreng, Charlie. Det var lidt af en lynfødsel, med konstante veer og uden nogle former for smertestillende, i kan læse min fødselsberetning her. Kl. 21:19 kom Charlie ud til den store verden og jeg har været smaskforelsket siden da.

Jeg havde en lidt hård start på mor livet. Udover at jeg følte mig som Palle alene i verdenen, følte jeg mig også som en røv dårlig mor og kæreste. Jeg kunne hverken gå eller stå i 2 uger efter fødslen, så Lasse måtte stort set klare det hele, mens jeg blot kunne ligge og have ondt af mig selv. Jeg skrev et indlæg om min situation, og der var heldigvis mange af jer søde mødre der skrev om ligende situationer i havde været i til mig, og jeg følte mig pludselig ikke alene længere.

Da jeg var kommet mig ovenpå fødslen, fik jeg indhentet en masse kvalitetstid med Charlie. Vi har sammen fundet en rutine ham og jeg, og jeg nyder hvert øjeblik med ham, selvom det til tider er pisse hårdt.

D. 9 november, havde Lasse og jeg 3-årsdag, og han havde inviteret mig i Zoologisk have. Helt uventet gik han på et knæ og selvfølgelig sagde jeg ja, så vi skal giftes engang i 2020. I Kan læse om hele forlovelsen her.

Der har været rimelig stille på bloggen og på min instagram de sidste par uger, og det skyldes sygdom. I slutningen af november fik jeg en stor mælkeknude i venstre bryst, der efter et par dage udviklede sig til brystbetændelse. Jeg kontaktede min læge, der gav mig penicillin og gav mig besked på at malke ud. Det resulterede i mange grædefærdige timer, med brystpumpen, uden så meget som en dråbe der kom ud. Da jeg var færdig med penicillin kuren, var feberen faldet, men knuden var der stadig, så der gik blot et par dage før betændelsen kom tilbage. Denne gang var mit bryst helt blåt og lilla, og jeg kunne ikke ligge på venstre sidde grundet smerter. Efter at havde slået hånden i bordet får jeg overtalt min læge til at tage min infektionstal, der lå i den høje ende. Jeg fik en akut tid til ultralydsscanning, der viste at jeg rendte rundt med en indkapslet byld på over 7 cm, 7 cm!!! Jeg bliver indlagt på hospitalet og får lagt et dræn i brystet og får penicillin vi drop. Da mine infektionstal bliver ved med at stige får jeg ikke lov til at tage hjem, så Lasse og Charlie bliver medindlagt. Her tilbringer vi så sidste uge, så jeg har hverken nået at købe en eneste julegave eller handlet ind til juledagene. Nu er vi så kommet hjem, men det tager lidt tid at komme ovenpå, især når man har en lille baby man skal tage sig af og man ikke har tid til at få hvilet. Så derfor er der altså ingen glamour på instagram de her dage, da min brystbetændelse har taget over, og mit liv mere ser sådan her ud for tiden:

Heldigvis har Lasse juleferie nu, så vi får nydt hinandens selskab og kommer helt ned i gear, inden hverdagen starter igen.

1000 tak til alle jer der læser med og følger mig i mit nye liv som mor, på godt og ondt. Jeg håber i vil læse med i 2019!

Godt nytår

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *