Uncategorized

Om at være uperfekt og følge sin drøm

Billede af Mette Haumann

Jeg kan lige så godt være ærlig, jeg vejer ikke 50 kg, jeg har ingen stankelben, jeg kan ikke få hånden hele vejen rundt om min arm og jeg har ikke baby glat hud i ansigtet. Nej, jeg har tendens til det mine bedsteforældre ville kalde for ridelår, mormor arme, en mave hvis deller kan gemme blyanter når jeg sætter mig ned og når det er den tid på måneden, får jeg også 1 bums eller 2. Jeg er en str. 38, en størrelse jeg har det helt fint med.
Jeg er det man i den almindelige verden vil kalde for normal, men som modeverdenen vil kalde for en plussize, en betegnelse jeg før i tiden havde det rigtig svært ved, en betegnelse der minder mig om at jeg engang vejede lidt for meget.

Idag er jeg ikke for tyk. Dermed ikke sagt at jeg ville blive for tynd hvis jeg tabte 2-3 kg, fordi det ville være løgn. Jeg har det nogenlunde godt med min krop, jeg prøver at spise sundt og varrieret, men slik, Chips og junkfood er også en del af min hverdag, og sådan skal det også være hvis du spørger mig.

I takt med at min selvtillid er vokset gennem de seneste år, er jeg begyndt at føre en drøm ud i livet, en drøm som jeg før i tiden ikke troede var muligt for mig, pga min størrelse. En drøm om at være model, for jeg har fundet ud af at en model ikke kun er en åleslank pige på 180 cm, med stankelben og tændstiksarme, som jeg før i tiden troede det var. Modeller kommer nemlig i alle former og størrelser, fuldstændig som den virkelige verden.

Jeg har altid elsket at arbejde med billeder, så derfor tog jeg for halvandet år siden et grundforløb som fotograf, og har efterfølgende arbejdet som assistent for en række fotografer. Idag står jeg mere foran kameraet end bag kameraet, og det gør mig så glad, da jeg aldrig havde troet at det kunne lade sig gøre. Jeg kan idag kalde mig selv for en rigtig model, jeg er på et bureau og arbejder sammen med et par fotografer, et par gange om måneden. Jeg har altid elsket at stå foran et kamera og det har altid været en drøm for mig at blive model, så derfor er jeg også meget stolt over hvor jeg er idag. Det er bestemt ikke noget jeg kan leve af, men det gør mig så glad, så jeg ser det som en sjov hobby, men hvem ved måske der en dag kommer flere jobs, det ville jeg kun elske.

Det jeg egentlig bare ville fortælle med det her indlæg, er at man skal aldrig skal opgive sine drømme bare fordi omverdenen ikke tror på én eller fordi du selv har nogle selvtillidsproblemer du slås med. Engang i mellem skal drømme bare småjusteres for at nå i mål. Der er aldrig kun 1 vej, noglegange skal man bare tage den lange vej frem for den korte. Vigtigst af alt er at man tror på sig selv og samtidig tror på at det kun er fantasien der sætter grænser. Jeg har ligesom alle andre haft mange nedture i mit liv, men lige nu er jeg et rigtig godt sted i mit liv, og der havde jeg ikke været uden troen på mig selv.

Billeder for Ganji

Billede af Mette Haumann – Billede af Martin Hansen

#nouw30daychallenege

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *