Uncategorized

Vi kigger på hus

Lasse, Charlie og jeg bor i en 2-værelses lejlighed på 66 kvm, i Hvidovre. Igennem hele min graviditet tænkte jeg at lejligheden havde en passende størrelse, og vi ikke behøvede noget større. Og nej, vi behøver jo egentlig heller ikke noget større, da Charlie nok er ligeglad med at have sit eget værelse de første par år. Jeg er dog nået til et punkt, hvor jeg ville være glad for et børneværelse, for selvom drengen kun er 3,5 måned, har han jo næsten flere ting end Lasse og jeg har tilsammen, så derfor kunne det være rart at han fik sit eget værelse, så hans ting kunne være der.

Jeg har altid drømt om det helt simple familie liv, med 2 børn, hund og et rækkehus, hvor børnene kan lege ude i haven. Jeg er sådan set ligeglad om huset er 100 eller 200 kvm, bare der er plads nok til os, og vi føler os godt tilpas. Som jeg skrev tidligere har vi en lille lejlighed i Hvidovre og det er egentlig et område jeg godt kunne tænke mig at blive. Her er gode udearealer, fine institutioner også er det tæt på København. Men en ting er drømmen om at blive, en anden ting er om det er en realitet. Alting er jo mega dyrt, vi snakker i hvert +4 millioner, hvis ikke mere, hvis vi ikke skal have et håndværkertilbud. Og sådan er det faktisk de fleste steder, hvis man gerne vil bo forholdsvis tæt på København.

Vi har skrevet os op til et hyggeligt lille leje rækkehus i Hvidovre, men som i måske ved er udsigterne for en lejebolig nærmest uendelig. 4 millioner har vi i hvert fald ikke råd til, som tingene ser ud lige nu, så derfor har vi følt os nødsaget til at åbne op for nye muligheder. Lige nu kigger vi bl.a. i Stenløse, Ølstykke, Taastrup og Veksø. Det var slet ikke nogle steder jeg havde overvejet, da vi først begyndte at kigge, men efter jeg har undersøgt det nærmere, kan jeg godt se at man får en del mere for pengene, i ydre områderne.

Nu må vi se om vi overhovedet kan låne nogle penge. Det er jo så nemt at kigge, når det blot er fantasien der sætter grænser. Vi har snart et møde med banken, også må vi se hvad vores muligheder er.

You may also like...

1 Comment

  1. Josefine says:

    Tejk Nivå! Jeg har set rækkehuse deroppe for 2,7 på 147 kvadratmeter. Ca. 10 år gammelt og ret lækkert, faktsik. https://home.dk/boligkatalog/fredensborg/2990/raekkehuse/pilehoej_38_141m00076.aspx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *